Ukrudtet der blev folkemandseje. Ramsløg. Bear’s Garlic. Wood Onions. Kært barn har femhundrede navne.

Okay okay. Jeg bidrager gerne med ramsløgsopskrifter. Det smager rigtig godt. Især fordi det er det første tegn på forår. Ikke kun er det sådan en rigtig forårs bebuder. Så er det eftersigende også rigtig sundt. Fødevarestyrelsen siger indholdet af C-vitamin er op til 20 gange så højt som i citron.
Har de sidste uger været rigtig meget i skoven. Bl. a. for at høste ramsløg, men også for at se hvordan det så ud. I går fandt jeg helt spæd skovmærke og skovsyre i skoven her i Aarhus. Det kribler helt i fingrene og nu er det rigtig ved at blive forår. Ja ja, der var åbenbart snestorm ifølge de danske medier i går. Men det holder os ikke tilbage!
Jeg ville lave noget andet end den klassiske ramsløgspesto som alle kender. Ville prøve at bruge ramsløget på en anden måde end jeg tidligere har gjort. Jeg har mest brugt det til at lave en olie på og så videre til en majonæse og andre finurligheder.

 20140325_185409

Vil give nogle forslag til hvad I kan stille op med ramsløget. Hvis man tørre ramsløg og blander det med eddikepulver så har du grundbasen til en sour cream og løg til dine hjemmelavet chips. Du kan også lave en ordentlig portion stuvet ramsløg som hvis du ville lave stuvet spinat. Bland det eventuelt. Vær ikke bekymret for at det smager for meget af ramsløg. Den skarpe smag forsvinder svagt ved varmebehandling. Sidst på sæsonen kan du grave dine ramsløg op, vaske selve løget der sidder i jorden og bruge det. Dem er der knald på.

I går lavede jeg frikadeller af linser, blomkål og vanvittig meget ramsløg og estragon. Prøv at parre dine krydderurter. F.eks. ramsløg og estragon, basilikum og oregano. Prøv at mikse og matche dine krydderier. Så får du mere spild i dine retter.

20140325_184057

Det er egentlig en ret nem opskrift.
200 g fint hakket blomkål
200 g kogte linser. Grund regel med linser er at per 100 g skal du bruge en halv liter vand.
200 g feta, gedeost, hvad du har lyst til at ost.
2 håndfulde ramsløg finthakket
1 håndfuld estragon
80 g havregryn
4 æg
salt og masser af friskkværnet sort peber

Det hele røres eller køres på en foodprocessor.  Lad det sætte sig en halv til en times tid i køleskabet og steg dem som frikadeller. Jeg serverede det med creme fraiche rørt med sennep. En frisk agurkesalat med lime og rødløg og et fad bagte rodfrugter.

Det river i næsen. Sennep med hyben & timian

Senpf
Fik forleden dag lyst til at prøve det med sennep. Egentlig kan jeg ikke så godt lide virkelig stærk sennep. Det river for meget i næsen, men det smager vanvittig godt. Sennep kan forvandle en sauce til det helt exceptionelle, samt marinader skal have sennep. Et must! Nørdede lidt om sennep i forbindelse med det her indlæg og fik fortællingen om at man i gamle dage fik “vand-reven” sennep med fra fiskehandleren til sin kogte torsk. Det er sgu service. Kan anbefale den gode Magna Leth’s bog Havens Krydderurter. Gammelt opslagsværk med masser af god viden om alt fra hvordan man planter et bed til hvordan du sylter og laver egne marinader.
Her har jeg lavet en snert klassisk sennep med timian men hovedsmagen er hyben. Hyben, æble og timian går tit hånd i hånd med skaldyr og fjerkræ. Så gik med tanken om en sennep tilpasset fjerkræ. For en god pølsesennep er det nok ikke.

20140324_194118
Sådan gør vi
Opskriften er bygget videre fra Brdr. Prices sennepsopskrift.

75g røde eller gule sennepskorn
20g Colman’s sennepspulver
120 ml vand
100 ml æblecider eddike
2 spsk brun farin
2 tsk salt
2 spsk. Hybenpulver
2 tsk. tørret timian
masser af friskkværnet sort peber

 IMG_20140324_161710

Vand, æblecider eddike, salt og brun farin koges op og overhældes de resterende ingredienser. Du kan eventuelt blende det efterfølgende for at få en mere knust sennep. Jeg undlod af blende det og kan egentlig godt lide de hele sennepskorn.

Juster med salt, peber, eddike og sennepspulver. Man kan også smage det til med en kryddersnaps. Tror en på æble vil være god her.

Lad det stå og trække på køkkenbordet et døgns tid og efterfølgende 5-8 dage i køleskabet. Så kan det holde sig en 8-10 uger mindst.

20140324_200012

Det rigtige valg
Husk at dine råvare spiller meget ind her. Så vælg en god æblecider eddike da det kan smages. Det samme gælder dine sennepskorn. Nogen mener dem på bornholm er sødere. Det ved jeg ikke er rigtigt, men det lyder jo meget godt.

Hvis det ender ud med at være en succes det her med sennep, så vil jeg prøve at lave en på ramsløg og en på røget paprika.

“kåldolmer i smørdej” og en tur i Bauhaus.

Har brugt weekenden på at gruble over hvordan min minimale køkkenhave skulle udvides samt hvordan jeg kunne skabe et sommefuglehjem midt i Aarhus. Fandt nogle frøpakker i Bauhaus’ havecenter og i den nærliggende Kvickly. Fik også købt en salvie, frø til at så blomsterkarse og til at spire thai-basilikum. Glæder mig til om tre-fire uger, hvor mine små planter er blevet teenagere – og forhåbentlig klar til at komme lidt mere ud.

Forspring til altanen

Forspring til altanen

Havde planlagt at lave kåldolmer med fyld af svampe, ris og krydderier fra Provence. Det lykkedes ikke da der kun var hvidkål og det gad jeg ikke. Så de blev pakket nydeligt ind i butterdej og bagt den vej i stedet. Lavede stuvet spinat og slikporre til. Det var ret lækkert og kunne godt lide tanken om en kåldolmer, som ikke var farseret med gris. En ret der klart skal finpudses – da den langt fra var på top niveau. Det skal den nok komme en dag, for kommer helt sikker til at lave den igen. Det er nu nogle timer siden jeg lavede det – og har prøvesmagt dem igen. De smager stadig godt og duer helt sikkert som natsnack eller til madpakken.

Her kommer lige et mash-up af hvordan det laves.

Farsen bestod af kogte ris, stegte svampe og løg, salvie, timian og merian, hvidløg, lidt soya og østerssovs, ristede mandler, rasp og et enkelt æg. Det blev pakket ind i butterdej og penslet med æg og ridset med en lille kniv. Efterfølgende bagt i en tyve minutters penge ved hård varme.

Lavede den stuvede spinat på fløde, spinat og løg, masser af citronpeber og salt og dampede porre i salt, vand og smør. Drys med hakket persille når det hele er færdigt.

Sådan gør du det helt præcist.
Kog cirka 2 dl ris i 4 dl vand i 13 minutter – og lad dem trække 12 minutter under tæt låg. Steg tre håndfulde svampe, et halvt hakket løg og et enkelt fed hvidløg af på en pande. Hak salvie, timian og merian og smid det sammen med din blanding på panden. Rist efterfølgende en håndfuld hakkede mandler på en tør pande.
Rør dine kogte afkølede ris med en kop rasp og et enkelt æg sammen med svampeblandingen og de hakkede mandler . Smag til med salt, peber og citronsaft (eventuelt også skal). Pak det sirligt ind i butterdej og smør med æggeblomme og rids med en lille kniv.
Bag dem i midten af ovnen på en forvarmet bageplade – så sikre du bunden også bliver bagt.

Så til det nemme – sauter 200 g frossen helbladet spinat og et halvt hakket løg på en pande, hæld to dl fløde på og lad det koge tykt, smag til med rigeligt peber. Mere end du normalt ville gøre.

Vask, skrub, salt eller gør hvordan du nu engang gør når du renser en porre og kog dem i for lang tid i lidt vand, rigeligt salt og smør.

Server eventuelt en salat af plukkede salater, frisé og bitter salat vendt i en hurtige olie-eddike dressing for at give friskhed – en tomatsalat med god olivenolie vil også gøre sig godt til.