Første, anden, SÆT IGANG!

“kåldolmer i smørdej” og en tur i Bauhaus.

Har brugt weekenden på at gruble over hvordan min minimale køkkenhave skulle udvides samt hvordan jeg kunne skabe et sommefuglehjem midt i Aarhus. Fandt nogle frøpakker i Bauhaus’ havecenter og i den nærliggende Kvickly. Fik også købt en salvie, frø til at så blomsterkarse og til at spire thai-basilikum. Glæder mig til om tre-fire uger, hvor mine små planter er blevet teenagere – og forhåbentlig klar til at komme lidt mere ud.

Forspring til altanen

Forspring til altanen

Havde planlagt at lave kåldolmer med fyld af svampe, ris og krydderier fra Provence. Det lykkedes ikke da der kun var hvidkål og det gad jeg ikke. Så de blev pakket nydeligt ind i butterdej og bagt den vej i stedet. Lavede stuvet spinat og slikporre til. Det var ret lækkert og kunne godt lide tanken om en kåldolmer, som ikke var farseret med gris. En ret der klart skal finpudses – da den langt fra var på top niveau. Det skal den nok komme en dag, for kommer helt sikker til at lave den igen. Det er nu nogle timer siden jeg lavede det – og har prøvesmagt dem igen. De smager stadig godt og duer helt sikkert som natsnack eller til madpakken.

Her kommer lige et mash-up af hvordan det laves.

Farsen bestod af kogte ris, stegte svampe og løg, salvie, timian og merian, hvidløg, lidt soya og østerssovs, ristede mandler, rasp og et enkelt æg. Det blev pakket ind i butterdej og penslet med æg og ridset med en lille kniv. Efterfølgende bagt i en tyve minutters penge ved hård varme.

Lavede den stuvede spinat på fløde, spinat og løg, masser af citronpeber og salt og dampede porre i salt, vand og smør. Drys med hakket persille når det hele er færdigt.

Sådan gør du det helt præcist.
Kog cirka 2 dl ris i 4 dl vand i 13 minutter – og lad dem trække 12 minutter under tæt låg. Steg tre håndfulde svampe, et halvt hakket løg og et enkelt fed hvidløg af på en pande. Hak salvie, timian og merian og smid det sammen med din blanding på panden. Rist efterfølgende en håndfuld hakkede mandler på en tør pande.
Rør dine kogte afkølede ris med en kop rasp og et enkelt æg sammen med svampeblandingen og de hakkede mandler . Smag til med salt, peber og citronsaft (eventuelt også skal). Pak det sirligt ind i butterdej og smør med æggeblomme og rids med en lille kniv.
Bag dem i midten af ovnen på en forvarmet bageplade – så sikre du bunden også bliver bagt.

Så til det nemme – sauter 200 g frossen helbladet spinat og et halvt hakket løg på en pande, hæld to dl fløde på og lad det koge tykt, smag til med rigeligt peber. Mere end du normalt ville gøre.

Vask, skrub, salt eller gør hvordan du nu engang gør når du renser en porre og kog dem i for lang tid i lidt vand, rigeligt salt og smør.

Server eventuelt en salat af plukkede salater, frisé og bitter salat vendt i en hurtige olie-eddike dressing for at give friskhed – en tomatsalat med god olivenolie vil også gøre sig godt til.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Første, anden, SÆT IGANG!